Af Iman Hassani 

For nogle kan det virke underligt, at det arabiske ord inshallah er blevet optaget i den danske ordbog, men faktisk er der allerede flere arabiske ord, der indgår i det danske sprog. Alkohol, ramasjang og wallah er blandt de arabiske ord, der i forvejen findes i den danske ordbog, og har eksisteret længe før ordet inshallah er blevet tilføjet. 

Ordet inshallah er heller ikke det eneste fremmedord, der er blandt de 351 nye danske ord. Også OMG, Metoo, deepfake og content er blevet tilføjet til det danske sproglige fællesskab. Det der afgør optagelsen af et nyt ord i den danske ordbog er en systematisk arbejdsmetode, bestemte kriterier og kulturelle møder. 

Opfylder ordet kriterierne – optages det i ordbogen

Når Det danske sprog og litteraturselskab skal vælge nye ord til den danske ordbog, benytter de en systematisk arbejdsmetode. Lars Trap-Jensen, der er seniorredaktør i Det danske sprog og litteraturselskab, arbejder bl.a. med at udvælge nye ord til den danske ordbog.  

“Vi får en stor samling, der er domineret af tekster. Det er en overvægt af aviser, magasiner, fagblade, lokalaviser og den slags. Og så udregner nogle algoritmer, hvilke ord, der optræder hyppigst”, siger Lars Trap-Jensen.

For at komme med i ordbogen, skal ordet leve op til nogle kriterier, der kun fokuserer på ordet, og ikke hvad de som fagfolk mener om ordet. Disse kriterier er bl.a. ordets udbredelse i sproget, og her har inshallah vundet sin plads. 

“Ordet inshallah lever op til kriterierne for at komme med i ordbogen. Det er tilstrækkelig udbredt i sproget, fordi det fordeler sig over flere år og på flere genrer. Vi gør faktisk en dyd ud af ikke at forholde os kvalitativt til ordet. Når vi ser på vores tekstsamling, så dukker inshallah op og har en vis udbredelse. Når den gør det, så kommer det med i ordbogen ligesom mange andre ord”, siger seniorredaktør Lars Trap-Jensen. 

Alkohol, alkymi, alkove

Faktisk er inshallah ikke det eneste arabiske ord, man kan finde i den danske ordbog. Sprogforskeren Erik Hansen (1931-2017) har bl.a. skrevet om, at arabiske ord tidligere har fundet vej til Danmark via europæiske kanaler. For eksempel er ordet razzia kommet til Europa via de franske kolonitropper i Algeriet. På arabisk betyder razzia “hævntogt mod nabostammen” eller “krigstogt”. På dansk betyder razzia en ransagelse eller uanmeldt undersøgelse af fx politiet. 

Nogle arabiske ord, der er blevet optaget i den danske ordbog, har fået en helt anden betydning end på originalsproget. Det gælder ordet ramasjang, som på dansk betyder “larmende fest”. Betydningen refererer til, at der ofte er en festlig stemning i de muslimske lande efter, at fasten er brudt efter solnedgang. På arabisk henviser ordet til den islamiske fastemåned ramadan.

Ifølge seniorredaktør Lars Trap-Jensen har det arabiske sprog også tidligere lånt os nogle ord, og typisk vil man kunne genkende dem, fordi de starter med al, der på arabisk er en bestemt artikel, ligesom det engelske the.

“Selvom der er et begrænset antal arabiske ord, så har arabisk været et videns- og kultursprog som har lånt os mange ord, men ofte via andre sprog, som latin, fransk, spansk osv. Typisk er det ord, der starter med al, som alkohol, alkymi, alkove og almanak”, siger Lars Trap-Jensen. 

Alligevel peger Lars Trap-Jensen på, at der er forskel på de lånte arabiske ord fra gamle dage, som er blevet gamle danske ord, og nyere arabiske ord, der er blevet optaget i den danske ordbog i dag. 

“I ældretid var de arabiske låneord ofte fødevarer og handelsprodukter. Inshallah er et lidt andet type ord, som skyldes, at vi har et arabisk mindretal i Danmark. Det er helt naturligt, når man omgås folk, at man også sprogligt smitter af på hinanden. Jeg kan selv huske, at jeg tilføjede wallah til vores ordbog. Det er efterhånden 20 år siden, men det var der ingen, der fik øje på (red: 2006), erindrer Lars Trap-Jensen.

Værdipolitik eller bare ord

Selvom mange, især muslimer, der ofte bruger udtrykket inshallah, er begejstrede for, at ordet er blevet optaget i den danske ordbog, og har flittigt delt nyheden på de sociale medier, så er andre ikke lige så glade. Flere politikere har på deres sociale medier været utilfredse med, at inshallah nu er et dansk ord. Blandt andet skriver Peter Kofod, Dansk Folkepartis gruppeformand og medlem af folketinget, på sin Facebook: 

“Inshallah er IKKE et dansk ord. Lad os gøre Danmark normalt igen!”

I Altinget kalder den konservative folketingspolitiker Mai Mercado optagelsen af inshallah i den danske ordbog for en tilpasning til identitetspolitik og multikulturalisme. 

“Det virker som en unødig tilpasning til identitetspolitik og multikulturalisme snarere end en reel sproglig nødvendighed. Jeg er dybt imod den udvikling”.

Spørger man Lars Trap-Jensen, så er debatten om inshallah et udtryk for værdipolitik. Han mener ikke, at optagelsen af inshallah i den danske ordbog er problematisk. Ordbogen skal nemlig afspejle de ord, der bruges på dansk, og det skal man kunne slå op i en ordbog. 

“Jeg tænker, at debatten er symptomatisk for værdipolitik, som fylder meget i de her år. Egentlig burde det være uproblematisk, fordi en ordbog skal indeholde de ord, som bliver brugt i sproget. Hvis man ikke kender det, så skal man kunne slå det op”, siger Lars Trap-Jensen. 

Der har altid eksisteret sproglige fællesskaber, der bunder i en vis faglighed eller interesse.  Lars Trap-Jensen sammenligner ordet inshallah med faglige ord. Ord som kun folk med en bestemt faglighed eller sportsinteresse har kendskab til. 

“Det er ligesom faglige ord, hvis man er tømrer eller dyrker en bestemt sport, så kan man nogle ord som andre overhovedet ikke kender til. Og sådan er det også med de mennesker vi omgås. Hvis man bor på Nørrebro, så er inshallah ikke påfaldende, men det kan det være, hvis man bor i en lille landsby på Bornholm”, siger Lars Trap-Jensen.

Inshallah i Oxford dictionary 

Den danske ordbog er ikke den eneste europæiske ordbog, der har optaget inshallah og gjort det til et medlem af det sproglige fællesskab. Lars Trap-Jensen fortæller også, at ordet inshallah allerede blev optaget i Oxford dictionary i 1976, men det første belæg på ordet kom allerede i 1857. Og ifølge seniorredaktør Lars Trap-Jensen, har det ikke gjort det engelske sprog mindre stort. Tværtimod.

“Engelsk er blevet et stort sprog, blandt andet ved at stjæle med arme og ben fra alle mulige sprog, det er kommet i kontakt med. Det kan ikke være noget negativt, vil jeg sige, at man låner fra de kulturer, der påvirker og omgiver en”, siger Lars Trap-Jensen. 

Uanset om man er glad eller skuffet over, at ordet inshallah har fundet sin plads i den danske ordbog, er det fremover et lige så dansk som udtrykket gå i panik – der i øvrigt også er lånt fra andre sprog.