Gæstearbejdernes historie
Gæstearbejdernes historie fortalt af gæsteARBEJDERE
Har du/dine forældre lyst til at medvirke i et projekt om gæstearbejdernes historie?
Jeg er barnebarn af gæstearbejdere. Min morfar Mohamed og farfar Mohammed kom til Danmark fra Sydyemen omkring 1970. Jeg er vokset op med fortællinger om da de først kom til Danmark. Historier som jeg sjældent stødt på i skolen, historiestudiet eller på museer. I december 2023 gik jeg i gang med et projekt om gæstearbejdernes historie fortalt af gæstearbejdere.
Gæstearbejdernes historie er unik og værdifuld, og fortjener sin plads i Danmarkshistorien. Min tilgang til projektet er at skrive den lille historie ind i den store fortælling om vores samfund. Jeg ønsker at dokumentere gæstearbejdernes bemærkelsesværdige livsrejse, samt deres udfordringer og triumfer, der har formet dem og deres liv i Danmark.
Så jeg rejser riget rundt, indsamler materiale og interviewer gamle gæstearbejdere med henblik på, at det kan ender ud i en bog.
I virkeligheden har jeg lyst til at tale med alle gæstearbejdere, der kom til Danmark i 190’erne-1970’erne. Så hvis du er gæstearbejder eller dine forældre er, og har lyst til at medvirke i projektet, så vil jeg meget gerne høre fra dig/jer. De behøver ikke at kunne flydende dansk. Interviewet vil foregå på det sprog, de taler bedst, og hjemme hos dem/jer.
Så hvis du/dine forældre kunne være interesseret, så send mig en e-mail til denandenhistorie@gmail.com. Så vil jeg sende dig/jer yderligere information om projektet, og hvordan vi kan dokumentere jeres historie på en hensigtsmæssig og meningsfuld måde.
Venlig hilsen,
Iman Hassani
