Naji AlAli (f. 1999) er født i Dubai, vokset op i Qatar, og har amerikansk statsborgerskab, men hans palæstinensiske rødder har han med sig, hvor end han befinder sig i verden – og især i sin kunst.

Af Iman Hassani

I september kunne man på kunstgalleriet Q0DE i Amman, Jordan, opleve den 25-årige kunstner Naji AlAlis udstilling Fawda, som betyder kaos på arabisk. Udstillingen indeholdt både gamle og nye kunstværker, der alle udtrykker en stræben efter frihed gennem en kaotisk linse. Med hans kunst opfordrer Naji AlAli publikum til at stille spørgsmål til kontrol, magt og overlevelse. Og samtidig inviterer han os til at blive engageret i narrativet om Palæstina.

“Jeg maler altid i fremtiden, hvor Palæstina er frit”
Palæstina betyder alt for Naji AlAlis kunstneriske udtryk, for det er gennem sin kunst, at han har mulighed for at opleve et frit Palæstina.

“Jeg portrætterer Palæstina, efter at det er blevet frigjort. Jeg maler ikke i fortiden eller i nutiden. Jeg maler altid i fremtiden, hvor Palæstina er frit. Om det er landskabet, bygningerne eller en person inde på sit værelse, så foregår det altid i Palæstina”, siger Naji AlAli.

Det er ikke den daglige undertrykkelse af det palæstinensiske folk, der motiverer Naji AlAli. Faktisk ønsker han slet ikke at portrættere den israelske besættelse i sine malerier. Og det er også først for nylig, at han har malet et værk med to israelske tanks. “Jeg har ikke den israelske besættelse med i min kunst, fordi jeg ikke vil give den israelske besættelse mere magt. I et af mine seneste malerier, Growth, har jeg for første gang malet israelske kampvogne og væbnede styrker, og det har jeg gjort på grund af det, der sker lige nu i Gaza. Jeg ville alligevel føle, at jeg ignorerer og nedtoner virkeligheden, hvis ikke jeg har det med. Maleriet udtrykker min fortolkning af, hvordan vi kan overkomme, hvad der sker”, siger Naji AlAli.

En mors drøm
Naji AlAlis forældre mødte hinanden i en lufthavn i USA. Da hans mor fandt ud af, at faderens efternavn var al-Ali, sagde hun, at når han en dag fik en søn, så burde han kalde ham Naji – ligesom den berømte palæstinensiske kunstner, Naji al-Ali, der er mest kendt for Handala. En tegning, der skildrer drengen Handala i bare fødder, og som er blevet symbolet på den palæstinensiske fordrivelse fra Palæstina ifm. staten Israels etablering.

Naji AlAli fortæller, at da han var helt lille, plejede hans mor at sætte ham på skødet og bladre i den kendte palæstinensiske kunstners bøger, der i sine værker skildrede den palæstinensiske situation. Hendes håb var, at hendes søn vil blive inspireret af den store kunstner.

“Mens jeg sad på hendes skød, plejede hun at fortælle mig om Naji al-Alis tegninger og hvad de repræsenterede. Hun håbede nok, at jeg ville vokse op og blive ligesom ham”, griner Naji AlAli.

Vejen til kunsten
Da Naji AlAli blev gammel nok til at holde en blyant, tegnede han Handala, som han ifølge sin mor udførte til perfektion. Når der var filmfestivaler i Qatar, tog han som teenager til den røde løber, og delte sine tegninger ud til de kendte. Skuespillerne Robert De Niro, Alan Rickman og den egyptiske skuespillerinde Yousra fik alle en bid af den unge kunstners illustrationer. Hans tegninger fik en positiv modtagelse fra stjernerne, og det motiverede ham til at dyrke sin kunst yderligere.

I skolen tjente han sine lommepenge ved at skrive navne med graffiti-skrift og sælge dem til klassekammeraterne, men efter gymnasiet flyttede hele familien fra Qatar til Jordan. Her havde hans forældre ikke råd til at betale for hans universitetsuddannelse, så i stedet tog han et “fjumreår” for at eksperimentere med sin kunst. Det var herefter, han besluttede sig for at tage sin kunst mere seriøst. Han rejste til USA for at studere på Central Piedmont Community College i North Carolina.

Inspiration i folket, arkitekturen og hverdagen
Til trods for, at Naji AlAli er amerikansk statsborger og har en universitetsgrad i kunst fra USA, så valgte han at rejse tilbage til Jordan efter sit studie for at dyrke sin kunst dér. “Jordan er det sted, hvor jeg finder inspiration til min kunst. Jeg finder inspiration i folket, arkitekturen og hverdagen. Alt er mere menneskeligt her”.

Og når Naji AlAli maler hverdagen i sin kunst, så foregår det altid i Palæstina: “Et af mine malerier hedder Falafel Jenin. Det er et hoved, der ligner en citron. Jeg kalder citronen Laymoon (Laymoon betyder citron på arabisk). Hun kigger henover den falafelforretning, der ligger på Rainbow street i Amman. Men i værket har jeg malet falafelforetningen i Palæstina”.

Naji AlAli har aldrig selv besøgt Palæstina, så kunsten er det tætteste han kan komme på sine rødders hjemland. “Min kunst er det tætteste, jeg kan komme på Palæstina. Mine malerier kan give en vision af, hvordan det kunne se ud, hvis Palæstina var frit. For mig er det en måde at nytænke verden”.

Bedsteforældres plan lever videre
Naji AlAlis bedsteforældre blev født i Palæstina, men flygtede til Jordan efter al-Nakba i 1948. De flygtede fra byen Jaffa, der i dag er en del af Tel Aviv. Hans farmor og farfar udvandrede fra Arrabet Jenin i 1950, fordi hans farfar fik arbejde som dirigent for militærets musikkorps i Qatar.

Hans bedsteforældres planer var altid, at de skulle vende tilbage til det hellige land, så snart urolighederne havde lagt sig. Og da de fik tilbudt jordansk og qatarsk statsborgerskab, afslog de begge tilbuddet, fordi meningen var, at deres udlandsophold kun skulle være midlertidigt.

Spørger man Naji AlAli, så holder han fast i sine bedsteforældres planer. “Min plan er at rejse tilbage, når Palæstina er frit”.

Denne artikel blev først publiceret i Idoart.dk (13-10-2024)