Flygtninge er fanget i fattigdom
Lave sociale ydelser til flygtninge fører til et liv i fattigdom, gældsstiftelse og en uddannelses- og social ulighed i samfundet, mener forsker og flere rapporter.
Dansk Flygtningehjælps Netværkshus i Gentofte. Mange af Netværkshusets brugere er flygtninge på selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Hver torsdag kommer socialrådgiveren Katrine Helms fra Gentofte Kommune og tilbyder rådgivning til brugerne. Foto: Iman Hassani
Af Iman Hassani
“Folk får så mange afledte problemer af den fattigdom, de lever i, at det tager al deres tid og kræfter at prøve at skaffe penge til den næste regning, skaffe mad på bordet eller skaffe medicin”. Sådan er tilværelsen for mange borgere, der modtager den sociale offentlige ydelse til flygtninge, kaldet selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, som forskeren Katrine Syppli Kohl har talt med.
Katrine Syppli Kohl, ph.d. i sociologi og postdoc på Saxo-instituttet på Københavns Universitet, er en del af forskningsprojektet Boundary Work. Forskningsprojektet undersøger samarbejdet mellem flygtninge, frivillige og kommuner i forbindelse med selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Ifølge Katrine Syppli Kohl, så lægger denne lave økonomiske ydelse et kæmpe pres på mennesker i vores samfund (se figur 1).
Illustration: Iman Hassani
“En sagsbehandler, jeg har talt med, fortæller, at borgere bliver tvunget til at vælge mellem at købe medicin til smerter eller en skoletaske til deres barn. Hvis en person i 40’erne kommer til Danmark, og er fysisk og psykisk ødelagt, og derfor ikke kan arbejde, så vil personen få tildelt en lav pension. Og hvis du er så gammel, at du ikke har optjent ret til pension, så får du slet ikke nogen penge,” siger forsker Katrine Syppli Kohl.
Dette kan Nawal Hadid godt genkende. Hun er 68 år gammel, og kom alene til Danmark i 2014 som politisk flygtning fra Syrien. I dag er hun pensionist og har midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Ifølge Nawal Hadid , så får hun udbetalt 2192 kr. i folkepension og ca. 4600 kr. i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Hun er blandt de ca. 98.000 (april 2024) borgere, primært flygtninge, der modtager selvforsørgeles- og hjemrejseydelsen i Danmark.
“Den økonomiske ydelse jeg får er slet ikke nok. Specielt ikke efter, at jeg er blevet syg og skal købe medicin. Jeg får ikke tilskud til medicinen, fordi de siger, at det ikke er livsnødvendigt. Min økonomi rækker ikke, så min søn må sende mig penge fra udlandet,” siger Nawal Hadid.
Fra integrationsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
I 2015 blev integrationsydelsen indført for flygtninge og familiesammenførte nyankomne udlændinge, som ikke kunne forsørge sig selv. Integrationsydelsen var en social offentlig ydelse, der var meget lavere end kontanthjælpen. Målet var at gøre asyl mindre attraktivt og øge incitamentet til at arbejde, og dermed blive integreret i landet (se figur 2).
Illustration: Iman Hassani
I 2019 blev integrationsydelsen omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Formålet med den nye betegnelse var at motivere borgere til enten at blive selvforsørgende eller rejse tilbage til deres hjemland. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen er stadig meget lavere end kontanthjælpen, og kan føre til mange udfordringer for borgere, bl.a. gældsstiftelse .
Gældsstiftelse
Der er ikke råd til sportsaktiviteter, ingen udflugter til zoologisk have, og ingen biografture. Sådan er virkeligheden for de fleste børnefamilier, der er på selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, som Katrine Helms møder via sit arbejde på ydelsesafdelingen i Gentofte Kommune. Katrine Helms er socialrådgiver og har siden 2016 udelukkende beskæftiget sig med borgere, der er på selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Hun oplever, at mange af borgerne er så økonomisk pressede, at de ikke kan betale deres regninger, og ender med at stifte gæld.
“Jeg har været i kontakt med gældsstyrelsen i forhold til nogle af vores unge, som har stor offentlig gæld pga. manglende huslejebetaling. Når de kommer i gæld, så ændrer gældsstyrelsen deres skattekort til 50%. For børnefamilier, der stifter gæld, så kan gældsstyrelsen indkræve penge igennem børneydelser,” fortæller socialrådgiver Katrine Helms.
Selvom borgere på selvforsørgelses- og hjemrejse ydelse har mulighed for at søge kommunen om økonomisk hjælp, så kan de kun få hjælp, hvis der opstår noget “uforudsigeligt”.
“Der skal opstå en ny begivenhed, som gør, at de ikke har råd til at dække deres udgifter. Det kan fx være, at man har fået en ekstra høj regning på varmen. Eller man er flyttet ind i en ny bolig, som er dyrere end hvad man først blev oplyst om. Nogle får hjælpen, men andre får ikke, og så bliver det gæld til det offentlige til sidst,” siger socialrådgiver Katrine Helms.
Krav fastholder flygtninge i fattigdom
Flygtninge, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse kan sagtens kvalificere sig til at modtage den højere sociale ydelse kontanthjælp, hvis de opfylder nogle krav. Dog bliver reglerne og kravene løbende ændret og skærpet (se figur 3).
Illustration: Iman Hassani
“I 2019 blev der indført et beskæftigelseskrav for flygtninge, som er kommet efter 2008. For at få ret til kontanthjælp skal man have været her i 9 ud af 10 år, man skal også have arbejdet i 2 år og 6 måneder. Det krav bliver ændret i 2025, så det gælder alle flygtninge, der nogensinde er kommet,” forklarer socialrådgiver Katrine Helms.
Det betyder, at hvis man kom til Danmark som flygtninge i 1991, og er på kontanthjælp uden at opfylde beskæftigelseskravet (30 timers beskæftigelse på 2 år og 6 måneder), så vil man efter 2025 modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen i stedet for kontanthjælpen. Dette medfører, at man vil modtage en meget lavere social ydelse end man hidtil har fået.
For de fleste borgere i Danmark, er det en selvfølgelig at stå op og gå på arbejde. Faktisk er arbejdsløsheden på 2,9%. Men for mange af de borgere, som Katrine Helms møder, kan det være svært at få et arbejde.
“Det kan være svært at komme ind på arbejdsmarkedet pga sproglige udfordringer, men det kræver også, at der er en arbejdsgiver, der vil ansætte én. Og nogle af vores flygtninge har oplevet krig. Det sætter sit præg og kan skabe nogle forhindringer til at opfylde beskæftigelseskravet,” siger socialrådgiver Katrine Helms.