Af Iman Hassani 

“Hvis man forbliver tavs, vil det ske igen. Det vil ske igen”, siger Almasa Salihovic, der har oplevet folkedrabet i Srebrenica i juli 1995. 

“I FN-resolutionen forsøger vi at pege på, hvorfor vi ikke bør glemme folkedrabet i Srebrenica, og hvor vigtigt det er at tale om det – både i et historisk perspektiv og med henblik på fremtiden”, siger Almasa Salihovic, der arbejder hun som presse- og kommunikationschef i mindecentret i Potocari ved Srebrenica. Her beskæftiger hun sig med at indsamle vidnesbyrd fra folkedrabet, så hverken Bosnien eller verden glemmer forbrydelserne, der fandt sted sommeren 1995.

I dag står FN og verdenssamfundet over for endnu en katastrofal humanitær krise i Gaza, hvor krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, etnisk udrensning og et sandynligt folkedrab finder sted – imens fortiden ekkoerer “Aldrig igen”. Men er historien ved at gentage sig?

FN svigtede civilbefolkningen

“Da vi ankom til Srebrenica, var byen fyldt med tusindvis af mennesker overalt. De boede på gader, i skoler, telte, og det føltes kaotisk. Det var et åbent fængsel. Byen var enklave under serbiske militær. Mad og nødhjælp, der kom med de humanitære lastbiler, blev blokeret af serbiske militærfolk, så vi havde ikke meget mad,” sådan mindes Almasa Salihovic foråret i Srebrenica under krigen i 1993. 

Selvom Srebrenica var erklæret en sikker zone, kunne verdenssamfundet ikke forhindre serbiske soldater i at indtage byen og foretage det største folkedrab i Europa siden anden verdenskrig. I Srebrenica var der FN’s fredsbevarende soldater, og Almasa Salihovic fortæller om, hvordan de fejlede dagene op til folkedrabet.

“De serbiske soldater udvalgte personer til at blive sorteret fra, min bror var en af dem. Imens gjorde de FN-fredsbevarende soldater ikke modstand. FN svigtede at beskytte civilbefolkningen. De sagde, at folk ville være beskyttet i de sikre zoner. Vi stolede på det internationale samfund til at forhindre krigen og beskytte civilbefolkningen – det gjorde de ikke. Vi er nødt til at lære at genkende de skridt, der fører til krigsforbrydelser og folkedrab, før de sker”, siger presse- og kommunikationschefen Almasa Salihovic. 

Den forhenværende socialdemokratiske minister og tidligere formand for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft er heller ikke i tvivl om, at verdenssamfundet svigtede befolkningen i Srebrenica, og peger på, at FN’s mandat ikke var rustet til, hvordan situationen udviklede sig i Bosnien-Hercegovina. 

“Skandalen med forbrydelserne i Srebrenica var netop, at FN’s styrke var begrænset, deres rolle var begrænset, og deres bevæbning var begrænset. Det mandat, FN havde fået i Jugoslavien, havde slet ikke styrken til at håndtere den situation, der havde udviklet sig. Man troede, man var en del af en fredsbevarende operation, men man blev indblandet i direkte krigsførelse og var ikke rustet til det”, siger Mogens Lykketoft, der var finansminister under krigen i det tidligere Jugoslavien.

FN kan ikke løse konflikter

Alle lande, der er medlem af FN, forpligter sig til at overholde international lov og folkeret. De har alle underskrevet FN-pagten, der indebærer at sikre fred og sikkerhed, at udvikle venskabelige forhold mellem de forskellige nationer, at løse konflikter og fremme menneskerettigheder. Alligevel påpeger Mogens Lykketoft, at FN og det internationale samfund typisk oplever en afmagt i internationale konflikter. En tendens, der går helt tilbage til konflikten i Congo i 1960, hvor landet løsrev sig fra sin belgiske kolonimagt.

“Dag Hammerskjöld [red: FN’s generalsekretær 1953-1961] mente, at hvis man vil undgå en dekolonisering, der fører til opsplitning, borgerkrig og uendelige konflikter i de nye afrikanske lande, så var FN nødt til at have autoritet til at gå ind og modvirke de tendenser i Congo. Men han havde ret i, at det internationale samfund allerede var præget af afmagt og ikke kunne løfte den opgave”, siger Mogens Lykketoft. 

FN og det internationale samfunds mangel på styrke og evne til at forhindre forbrydelser mod civile skete også under folkedrabet i Rwanda. Folkedrabet i Rwanda fandt sted i 1994, hvor op mod 800.000 civile af den etniske gruppe tutsier blev dræbt.

“FN var også fuldstændig inkompetent i Rwanda. Der nåede man slet ikke at træffe nogen beslutninger, der kunne forhindre det største folkedrab i efterkrigstiden”, siger Mogens Lykketoft.

I forhold til krigen i det tidligere Jugoslavien var det først, da USA sammen med NATO greb ind og bombede det serbiske militær, at krigen blev afsluttet i december 1995. Men der var folkedrabet allerede sket. 

FN bekriges systematisk af Israel

Ifølge den forhenværende formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, var der i FN enighed om at prøve at stoppe konflikten i det tidligere Jugoslavien, og der var også sendt FN-styrker derned. I Gazas tilfælde kan FN ikke hjælpe befolkningen, fordi Israel forhindrer det. 

“I Gaza er der ingen FN-styrker til at hjælpe befolkningen, og det er fordi FN bekriges systematisk af Israel. Israel har på alle måder modarbejdet FN. Man har forbudt UNRWA, der siden 1948 har taget sig af palæstinensere og deres efterkommeres sundhed og uddannelse. Man har forbudt FN’s generalsekretær at besøge Israel, og samtidig er det den konflikt, der nogensinde har slået flest FN-medarbejdere ihjel”, siger Mogens Lykketoft. 

Formand for Knessets udenrigs- og sikkerhedsudvalg, Yuli Edelstein, har i det israelske parlament begrundet forbuddet mod UNRWA med, at organisationen har forbindelser til Hamas. 

Mogens Lykketoft pointerer, at FN er begrænset i sine handlemuligheder, fordi FN først kan gribe ind og løse en konflikt, hvis de vetoberettigede lande, som sidder i Sikkerhedsrådet, har interesse i, at det sker. 

“FN’s begrænsning har altid været, at det kun kan gribe ind og løse en konflikt, så længe de vetoberettigede medlemmer har sammenfaldende interesser i, at det sker, og det har ikke været tilfældet i Gaza. Enhver form for standsning af Israels aggression mod Palæstina kræver en amerikansk medvirken, og det sker ikke med den amerikanske præsident, der modarbejder enhver form for internationalt samarbejde”, siger Mogens Lykketoft.

I FN’s Sikkerhedsråd sidder der fem faste medlemmer: USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig. Nedlægger et af disse medlemmer veto, kan FN ikke udføre nogen resolution. Den seneste afstemning var den 4. juni, hvor 14 ud af 15 medlemmer i Sikkerhedsrådet stemte for øjeblikkelig, betingelsesløs og permanent våbenhvile i Gaza samt fri passage for nødhjælp og løsladelse af gidsler. USA nedlagde veto, hvilket førte til hverken handling for fred eller forhindring af en humanitær katastrofe.

Foto: UN-Photo

FN’s folkedrabskonvention

I 1948, kort tid efter anden verdenskrig, hvor ca. seks millioner jøder var ofre for Holocaust, blev FN’s folkedrabskonvention etableret. Formålet med folkedrabskonventionen var, at FN og dermed verdenssamfundet skulle forhindre, at lignende tragiske folkedrab fandt sted. Ifølge Frederik Harhoff, der er pensioneret professor i folkeret, handler folkedrabskonventionen om at beskytte gruppen. 

“Folkedrab defineres som at benægte mennesker retten til at eksistere som gruppe. folkedrabskonventionen forsøger at beskytte gruppen. Det handler om, at nogen siger, vi vil ikke have denne gruppe her. Vi kan ikke tåle, at der eksisterer denne her gruppe,” siger Frederik Harhoff.

Den tidligere professor i folkeret kalder folkedrab den værste forbrydelse og understreger, at det er en meget svær forbrydelse at bevise. 

“Problemet med folkedrabsforbrydelsesret er, at det er så sindssygt svært at bevise et folkedrab, fordi du skal bevise gerningsmandens subjektive hensigt. At han ikke bare vil slå disse mennesker ihjel, men også at han nægter gruppen retten til at eksistere”, understreger den pensionerede professor Frederik Harhoff.

“Det bevis, vi havde for, at Karadzic [red: Radovan Karadzic, bosnisk-serbisk poliker og leder af Republika Srpska] og Mladic [red: Ratko Mladic bosnisk-serbisk øverstkommanderende] kunne dømmes for folkedrab, er, at Karadzic stod på talerstolen i parlamentet og sagde, at muslimer skulle udslettes. Og den lydfil blev afspillet i retten i Haag, og så lagde man til grund, at han nægtede gruppen retten til at eksistere,” siger Frederik Harhoff, der var retschef ved FN’s internationale krigsforbrydertribunal for Eksjugoslavien i 2003-2005.

Til trods for at FN’s folkedrabskonvention eksisterer, kunne verdenssamfundet ikke forhindre, at der for 30 år siden blev udført et folkedrab på bosniske muslimer i Bosnien-Hercegovina, hvor FN’s fredsbevarende soldater var udstationeret. I forhold til Israels krigsførsel i Gaza har Sydafrika i december 2023 anklaget Israel for folkedrab på palæstinensere i Gaza, og dermed overtrædelse af folkedrabskonventionen ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag.

Der er endnu ikke kommet nogen juridisk dom på folkedrab i Gaza, men Amnesty International konkluderer i deres rapport ’Du føler dig som et undermenneske: Israels folkedrab mod palæstinensere i Gaza’ (2024), at Israel begår folkedrab mod palæstinenserne i Gaza. Også en FN-rapport fra november 2024 vurderer, at Israels krigshandlinger er i overensstemmelse med folkedrab bl.a. på grund af brug af hungersnød i krigsførsel. 

Brud på internationale love og folkeretten

Juridiske afgørelser, rapporters konklusioner og hvad det blotte øje kan se gennem skærmen er ikke altid i overensstemmelse med hinanden. For spørger man den pensionerede professor, så er det den internationale domstol ICJ’s afgørelse, der kan give den endelige juridiske dom på om Israel begår folkedrab. 

“Det kan godt være, det ligner et folkedrab. Der er en sandsynlighed for, at Israel begår folkedrab, men den eneste, der kan afgøre det, er den internationale domstol. Indtil da må det lande på krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden”, siger Frederik Harhoff.

En verdensorden, der skulle sikre fred, sikkerhed og menneskerettigheder er udfordret. De internationale love og folkeretten bliver gentagne gange brudt, og det efterlader den pensionerede professor med et savn til en international fordømmelse. 

“De internationale regler skal respekteres og overholdes, men vi ser flere eksempler på, at folkeretten ikke bliver respekteret. De store stater forbeholder sig retten til at fortolke folkeretten, så den passer til deres nationale interesser. At sådanne forbrydelser overhovedet kan finde sted uden at blive mødt med voldsom international fordømmelse, tyder på, at de store lande blæser på folkeretten. Når folkeretten ikke respekteres, så er det et tegn på, at verdensordenen er ved at forandre sig”, siger den pensionerede professor Frederik Harhoff, der også har været retschef for Rwanda-tribunalet, som var den første internationale domstol, der skulle tage stilling til folkedrab. 

FN kan ikke forhindre et folkedrab

Blokering af nødhjælp, hungersnød og flere tusinder civile er dræbt. En befolkning, der er lovet sikkerhed af det internationale samfund, hvis de blot befandt sig i de sikre zoner, men ingen beskyttelse har fået. Dette var skæbnen for civilbefolkningen i Srebrenica og er palæstinensernes virkelighed i Gaza i dag. I over 600 dage har verden fulgt Israels krig i Gaza. Et helt samfund med skoler, hospitaler og infrastruktur er omdannet til ruiner. Ifølge FN er over 90% af boligerne i Gaza ødelagt. 

Selvom ICJ’s domstol er den eneste, der kan give en juridisk afgørelse på, om Israel begår folkedrab i Gaza, så er en ting sikkert: Hvis bruddene på internationale love og folkeretten får lov til at fortsætte, så vil ingen kunne forhindre et folkedrab – hverken nu eller i fremtiden.